Nybyg og renovering: Forsyning Helsingør Nyt Driftcenter

Projektbeskrivelse

Projektet for det nye driftscenter i Helsingør består af bygningerne ”Kuben” (nybyg) og ”Driftsgården” (nybyg/renovering).

”Kuben” på i alt 3.822 m² rummer kontorer til administrationen, kundecenter, omklædningsfaciliteter, køkken og fælles kantine for de ansatte. Bygningen er designet med et stort atrium med ovenlysvindue i centrum. Kantinen er placeret på 4. sal - herfra er der trappeadgang til den afskærmede tagterrasse. I kælderen er der omklædnings- og badefaciliteter, samt sauna.

De bærende konstruktioner består af betonelementer, stålbjælker og trækassetter. Facaden er beklædt med corten-stål. Vinduer er af glas/aluminium og tag er opbygget af tagpap på kileskåret isolering med åbent teknikrum og terrasse.

”Driftsgården” på i alt 1.322 m² (delvist renovering og delvist nybyg) indeholder værksteder, lager, garager og overdækket parkerings- og lagerområder. Her er bl.a. opført en forbindelsesgang i glas mellem to af bygningerne.

Der er udført landskabsentreprise med omkring 300 nye træer, græs, belægninger og asfalt.

Hele byggeriet er opført med bæredygtige løsninger såsom LAR anlæg, anvendelse af regnvandsopsamling til toiletskyl, solceller og opvarmning via kondensatvarme. Kuben er opført som et ”2020-byggeri”.

Der er udført sikrings- og brandforanstaltning i henhold til gældende normer.