Projekt controller

Projekt controller

BAM Danmark er en entreprenørvirksomhed, hvis hovedfokus er byggerier i hoved- og totalentrepriser, både for private og offentlige kunder. Vi beskæftiger os med både nybyg, renovering og komplekse kvalitetsbyggerier f.eks. skoler og multi-funktionshuse på Sjælland. Vi fokuserer på samarbejde, inddragelse og nærhed i alle faser af byggeriet, og vælger samarbejdspartnere der har de samme holdninger til bæredygtighed og, ligesom os,  vælger grønne løsninger.

Vi søger en projekt controller med drive, der får mulighed for at udvikle sig i jobbet gennem en bred vifte af opgaver inden for controlling, projektopfølgning og support.

Dine opgaver

Dine primære opgaver er controlling, økonomiarbejde, projektopfølgning og support af vores byggeprojekter.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Controlling af projektrapportering
  • Likviditetsstyring
  • Primært bindeled mellem projektlederne og økonomiafdelingen
  • Kontraktstyring i samarbejde med de faglige projektledere
  • Udarbejdelse af budgetter på projekter
  • Forberedelse og udarbejdelse af intern og ekstern rapportering
  • Kontroller og afstemninger
  • Diverse indberetninger til offentlige myndigheder
  • Udarbejdelse af revisionsdokumentation
  • Udvikling og optimering af IT-værktøjer til opfølgning og rapportering

Daglig drift og hands-on:

Vi har en flad organisationsstruktur, og økonomiafdelingens opgave er at supportere vores byggeprojekter. Derfor finder du det naturligt at hjælpe til, med at løse også daglige hands-on og driftsopgaver, som f.eks. håndtering af fakturaflow.

Vi søger:

Du har en relevant baggrund, hvor du har vist dit drive og engagement, og du kan sandsynligvis genkende følgende:

  • En relevant økonomisk uddannelse f.eks. HD
  • Erfaring med projekt controlling, igangværende arbejder/IFRS 15 (+5 år), gerne fra anden branche
  • Erfaring fra revision er en fordel
  • Erfaren bruger af relevante økonomi- og projektsystemer, SAP og officepakken

Du har et godt overblik, og det er naturligt for dig at følge dine opgaver “til dørs”. Du bruger din sans for god struktur og sans for detaljen, til at følge op og skabe den bedst mulige service for virksomheden.

Derudover er du:

  • Hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • Analytisk, struktureret og med en god forretningsforståelse
  • Ikke bange for at tage initiativ og er en selvstarter, der nemt engagerer sig i andre
  • Forstår vigtigheden af god kommunikation og kan lide at samarbejde og opbygge relationer 
  • Troværdig og overholder dine deadlines
  • Ønsker at se resultater og skabe løsninger

Det primære arbejdssted er på vores hovedkontor i Søborg, og derudover må du påregne en del arbejdsdage på vores byggepladser i Københavnsområdet.

Er du klar til at træde ind i en spændende verden i byggebranchen?

Vi tilbyder

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold i et inspirerende, internationalt miljø, hvor vi værdsætter åbenhed, ærlighed og sjov på arbejdet. Jobbet rummer et stort udviklingspotentiale – både fagligt og personligt – og kan blive det næste spændende skridt i din karriere. Vi har en konkurrencedygtig lønpakke og et godt arbejdsmiljø, hvor vi bl.a. tilgodeser at holde balance mellem fritid og arbejdsliv. Sociale relationer værdsætter vi højt, og vi har en aktiv personaleforening.  

Ansøgningsfrist.

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte CFO Martin Peick-Kristensen på tlf. 20146166. Din ansøgning og CV sendes til HR-Danmark@bam.com att. Jeanette Clausen. Ansøgningsfrist er den 30. marts 2022.

Projekt controller

En karriere hos BAM Danmark betyder, at du er del af hollandske Royal BAM Group, som er en entreprenørkoncern med en årlig omsætning på ca. 50 mia. DDK og beskæftiger ca. 15.000 medarbejdere globalt.

Vi fokuserer på samarbejde, og skaber stærke bånd til vores kunder og samarbejdspartnere. Vores mål er at have en positiv påvirkning på samfundet og på vores planet, samtidig med at vi driver en succesfuld, rentabel virksomhed. Vores arv skal være at ændre byer og samfund til det bedre. Vores ageren som ansvarlig arbejdsgiver og samarbejdspartner har formet hvem vi er.

Mennesket er i centrum for alt hvad vi gør i BAM. For os er det at skabe et mangfoldigt og inkluderende miljø, som drager omsorg for vores medarbejdere og opmuntrer dem til at være den bedste version af dem selv i arbejdet, helt afgørende. Vi er på en spændende rejse, hvor vi vil ansætte de bedste medarbejdere uanset køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.