BAM Danmark ansætter engagerede medarbejdere, der vil være med til at bygge for fremtiden. Hos os møder du kompetente kolleger, som både kan og vil bidrage til byggeprocesser på baggrund af deres faglige baggrund og menneskelige kompetencer.
Vi værdsætter menneskers forskellighed, så vi har medarbejdere med en meget høj faglighed, men med forskellig uddannelsesbaggrund, erfaringsgrundlag og profil. Først og fremmest efterspørger vi mennesker, der kan samarbejde, påtage sig et ansvar for at løfte i flok og vedblive med at forholde sig åbent og udspørgende under byggeprocessen.
Hos BAM får du en karriere med mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vores organisation lever og ånder for vores byggeprojekter, og den ånd det forventer vi også, at man som nyansat har lyst til at blive en del af.
Vi ved godt, at arbejdsdage i byggeprojekter nogle gange kan være intense og krævende, og derfor har vi stort fokus på at sikre at medarbejdere i BAM Danmark har tid til at prioritere fritid og familieliv. Vi ønsker at give vores medarbejdere fleksibilitet; både til at kunne tilrettelægge opgaverne i det daglige arbejde - men også til at kunne skabe en god balance mellem arbejde og privatliv.
Vi tilbyder en lønpakke med attraktive løn-, pensions-, forsikrings- og arbejdsvilkår, der matcher dine kompetencer.
Du er meget velkommen til at kontakte vores HR-chef Jeanette Clausen, hvis du har generelle spørgsmål til det at være ansat i BAM Danmark.
Aktuelle ledige stillinger i BAM-gruppen kan ses på www.bamcareers.com